Halløjsovs! Så kom det næste indlæg endeligt!
Denne måned har været en af mine travleste nogensinde, også selvom jeg har haft ferie i 3 uger nu! En af grundene til jeg blev nød til at udsætte dette indlæg, var jeg skulle fremlægge en præsentation om Danmark d. 27 september, og inden d. 1 oktober skulle jeg aflevere en kvartalsrapport om min udveksling til Rotary, så havde ikke lige tid til også at lave dette indlæg, men anyway!
Det eneste Rotary forventer man gør for dem er, at hvert kvartal skal man skrive om, hvordan det går og sådan, og så skal man lave to præsentationer – en om ens hjemland og en om ens år i udlandet, når man er kommet hjem. De fleste udvekslingsstudenter laver deres præsentation om deres fædreland inden de rejser, men der var jeg en modsætning, for det havde jeg ikke! Og da der så var en fra Rotary, der allerede spurgte mig til mit første møde, om jeg kunne fremlægge den om en måned, kunne jeg regne ud jeg vil få meget travlt! Heldigvis fik jeg skubbet den til 2 måneder, men så kom den til at ligge oveni kvartalsrapporten! Alle fra Rotary ser helt vildt frem præsentationen, og da det er det eneste de højest sandsynligt kommer til at høre om Danmark, tænkte jeg, jeg nok hellere måtte gøre noget ud af det. Så jeg brugte 10-15 min. hverdag på præsentationen, og wupti 1 time før jeg skulle fremlægge den, havde jeg færdig gjort over 40 sider på power point! Præsentationen gik helt vildt godt, og de var alle enige i at selvom jeg er den yngste udvekslingsstudent de nogensinde har haft, var det den bedste fremlæggelse de havde hørt!
Nu til alt det jeg har oplevet!
Får to uger siden havde Max terminsprøver, Barbara var på arbejde og Lucy på universitetet, hvilket betød jeg var alene hjemme, så jeg skulle tilbringe hele ugen med nogle fra Rotary på skift hverdag. Nogle af dagene var helt vildt interessante, mens andre rent udsagt var dødssyg. F. eks skulle jeg følge en fra Rotary på hans job. Han er bygningshåndværkere, og han havde ikke noget jeg kunne lave, eller jo, sidde inde i hans bil, og kigge ud på den blå luft en halv dag… Fascinerende? Men heldigvis havde alle de andre noget jeg kunne lave. Der var blandt andet en, der inviterede mig ud på hans båd, hvor vi skulle fiske. Jeg fik også lov til, at tage en af min venner, Dillian, med. Manden fra Rotary er helt vildt interesseret i fiskning, og hans båd er også en rigtig lystfiskerbåd, da han har alt det fiskegrej, man kan tænke sig. Han har også sådan en censor, der kan se, hvor der er en fiskestime. Men tidlig forår er ikke lige sæsonen for fiskning i NZ, så vi fangede ikke noget, men der var to fisk, der bed på min krog, de slap bare væk… Vi fiskede mellem alle øerne ude foran Auckland, hvilket er et helt vildt smukt område, og så fik jeg lov til at styre båden på vej hjem! Så prøvede jeg også nogle rigtige New Zealandske ting; der var en, der tog mig ud på hans går, hvor jeg kørte rundt på deres mini traktor og slog græs, og flyttede får til en ny indhegning o.s.v. Så var der også en, der tog mig med til en ko auktion, og det var nogle meget specielle oplevelser.
I weekenden for to uger siden var jeg sammen med en anden fra Rotary og hendes børn, der lidt over 20 år, i New Plymouth, en by 5 timers kørsel, sydvest fra Auckland. Vi hyggede os bare der nede, og i det område ligger en af verdens højeste, enkelt stående bjerge, men da det ikke var en klar dag, kunne vi ikke se det. Eventuelt se billederne fra New Plymouth jeg har lagt på bloggen.
Sidste weekend fejrede jeg allerede min fødselsdag med familien, da vi ikke havde så meget tid til at gøre det om tirsdagen, hvor det var min egentlige fødselsdag. De tog mig op i Sky Towers restaurant, som har en helt vildt fed udsigt, og maden var super lækker! Eventuelt se billederne fra Sky Tower. Efter jeg havde været i Sky Tower var der en anden dansk Rotary udvekslingsstudent der også bor i Auckland, som inviterede mig i Zoo med hans Rotary præsident, og bagefter på Italiensk restaurant, så det var en rigtig fed dag. I Zooen så jeg den første Kiwi fugl i NZ. Kiwi fuglen er NZ’s national fugl, som var et af de første dyr, der ankom til NZ. Den har været i NZ så mange år, den ikke kan flyve mere, og da menneskerne opdagede NZ og importerede alle deres dyr til NZ, blev Kiwien næsten udryddet. I dag gør man meget for at bestanden kan vokse igen.
Den 28. september blev det jo så min fødselsdag! Barbara ville ikke lægge hus til en fødselsdagsfest for mine venner, så i stedet tog Max, Dillon, Cobber og jeg til Rainbows end. Det er NZ eneste forlystelsespark, men de danske forlystelsesparker er nu bedre! Men på trods af det, havde vi det nu stadig skide skægt. Da vi så kom hjem ved 5 tiden, havde min familie købt en kage til mig, og så havde jeg fået nogle gaver hjemme fra Danmark. Jeg ved godt jeg har sagt tak for dem, men jeg siger det lige igen, TAK! Og så er der jo stadig nogle gaver, jeg vente på postmand Per kommer med…:D
Denne weekend prøvede jeg noget af det sjoveste i NZ indtil videre: At stå på ski på en af verdens mest aktive vulkaner! Vulkanen har et stort udbrud hvert 10-20 år, og mindre udbrud hver 2 år ca. Det sidste store udbrud var i 90’erne, og overalt på pisterne er der sirener og kort over hvor det er sikkert at opholde sig, hvis den går i udbrud. En fra Rotary igen haha inviterede mig derned med hans familie. Vulkanen hedder Mount Ruapehu, og der er to skisportssteder på den, Whakapapa og Torua. Det er det eneste bjerg på Nordøen, hvor man kan stå på ski, og det er ret speciel oplevelse, fordi sneen er ikke ligesom i alperne. Her regner det om dagen, og så fryser det om natten. Så først på morgen står man på is, og sidst på dagen står man på sjap/plørret sne. Når solen så kommer frem, begynder det helt store kapløb, om at finde de steder, hvor isen blev til sne, inden den bliver til sjap igen. Det tager kun 1 time for isen at blive til sjap, og da alle leder efter stederne med sne, kan nogle af pisterne være så fyldte, at det næsten er bedre at stå på isen eller i sjappet. Men heldigvis har familien jeg var dernede med, været i Whakapapa i over 10 år, så de vidste lige hvor og hvornår, de gode steder var. I vintersæsonen er de dernede næsten hver weekend, så de er ekstremt gode til at stå på ski. Så var vi også heldige med vejret, for det var første gang siden juli de havde haft en weekend med solskin. Det medførte så bare jeg blev solbrændt for 3 tredje gang i NZ, så nu har jeg lært hvor stærk solen er i NZ!
Sidste dag besluttede vi os så får, at vandre op til krateret, hvilket kun er en tur på 500 m. Men da det var sidst på tredje dagen, og vi vandrede med skistøvler på og skiene over skulderen var det ekstremt hårdt! Den hurtigste i vores gruppe gjorde det på 45 min., og den langsomste på 70 min., jeg gjorde det på 55 min. På vej derop var vejret helt vildt svingende. Det ene øjeblik kunne man gå i T-shirt, og 5 min. efter var det så koldt, man pakkede sig ind i alt det tøj man havde. Vinden kunne også være helt stille, eller ekstrem hård! På et tidspunkt da vi var tæt på toppen, blev det helt vindstille, og så kunne jeg bare lugte lugten af rådden æg, men jeg tænkte bare, at der var nogle foran mig, der havde slået en ægge hørm, men da det begyndte at blæse igen og det stadig lugtede, fandt jeg ud af det var vulkanen der lugtede haha. Da jeg endelig kom op på toppen, kunne jeg se krateret som var dækket af en sø. Vandets pH er under 1, så selvom det var fristende at tage en dukket i det 30* varme vand, måtte vi hellere lade være. På vej ned derfra kunne du lave dit helt eget spor i sneen, hvilket var helt vildt lækkert.
Men nu har jeg også skrevet rigeligt! Det er dejligt at se ens blok bliver læst, lige nu har folk været inde på den 1331 gange! Selv folk fra USA, Singapore, Canada, Holland, Sverige, Brasilien, Argentina, Australien og New Zealand har været inde på den haha. Så kan jeg også se størstedelen bruger internet explore og Windows.
I er selvfølgelig også stadig velkommen til at lægge en kommentar! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar