Slutningen af oktober - i skal da ikke snydes for endnu et indlæg

Hej igen

De seneste to uger har jeg været i skole, skiftede familie og ellers bare hængt ud med vennerne, så det har egentlig bare været en afslappende tid, hvilket kiwierne elsker. Kiwier kalder de hvide New Zealændere sig selv.

For to uger siden var det tid til at sige farvel og tak til Lucy, Barbara og Max for at have mig. Som tak lavede jeg dansk mad – kartoffelsalat, frikadeller og koldskål. Barbara havde inviteret hendes mor, og Max havde inviteret hans bedste ven, Cobber. Det hele gik helt vildt godt, og maden smagte lige som det skulle. Godt nok så de lidt skeptiske ud, da jeg satte koldskålen på bordet, men der gik ikke længe før de øsede portion efter portion op. Jeg kunne finde alle ingredienserne til maden på nær kammerjunkerne, og da jeg ikke havde tid til at bage dem, købte vi nogle kiks der mindede lidt om kammerklunker.

Jeg fik sagt tak til dem, og jeg har simpelthen været så heldig med at have dem som første familie. De har nemlig gjort de første 3 måneder utrolig lette. Mange udvekslingsstudenter får først venner efter 8 måneder, men allerede efter et par dage var Max’s venner blevet mine.     

Nu bor jeg så hos Lisa (moren), Bruce (faren), Louis (13 år) og PJ (i starten af tyverne) De har to søde ude hunde - Blue som er en labrador, og Rofus som er en golden retriever. Så har de også en kat, to håndfulde får og to håndfulde høns. Som sagt bor de på en macadamia nødde farm, og til jer der ikke ved det, så kan jeg altså ikke lige nødder, men det er nu ikke noget problem. De bor på en grund, der er et par hektar. På grunden bor Louises bedsteforældre, og Bruces datter og hendes kæreste også. Vores hus er 100 år gammelt, hvilket i New Zealands øjne er et meget gammelt hus, da New Zealand kun blev opdaget for 200 år siden. Nogle dele af huset er stadig 100 år gammelt som f.eks. badeværelset, så jeg skal stå bøjet under bruseren. Men nogle af rummene er blevet renoveret som f.eks. køkkenet, og generelt er det et lille hyggeligt hus eller villa, som de kalder det. Huset har også en pool!  Jeg er faldet rigtig godt ind i familien, og det bliver ikke noget problem at leve med dem de næste 3 måneder. De bor 3 km. ude for byen Drury, som er 7 km. syd fra Papakura. Så hver morgen skal jeg tage skolebussen, og det fungere nu meget godt. 

I weekenderne har jeg egentlig bare været sammen med mine venner. F.eks. tog jeg ud til Matt som har en go-cart, en crosser og en special bygget båd til at stå på vandski efter, så engang i sommerferien har han lovet at tage mig med ud på den. Så har jeg også været til et par barbecues, hvilket er en slags grillfester, som er meget populært i NZ. Sidste uge så jeg så min første rugby kamp på et stadion. Kampen var mellem Counties Manukau og Hawkes Bay. Counties Manukau er det hold, de støtter her i området, så det var selvfølgelig det hold jeg holdte med. Det var en meget underholdende kamp, og heldigt var det. Desværre tabte vi i sidste minut. Sidste mandag var det Labours day (en fridag) så alle mine venner og jeg tog til stranden for at fejre Max’s fødselsdag. Det var første gang jeg prøvede at bade i NZ’s hav. Selvom vi har forår lige nu, var vandet samme temperatur som vandet er i DK om sommeren, så det var meget lækkert.

Det var mine seneste to uger. Den 11. november får jeg sommerferie, og den 21. tager jeg tre uger ned på syd øen. For at give det her indlæg lidt mere fylde, vil jeg fortælle lidt om hvordan synet er på Danmark fra New Zealands øjne. Jeg ser danske firmaer hernede hverdag. Mærsk ser jeg altid stå på en container, når vi kører på motorvejen eller er tæt på en havn. Carlsberg og Tuborg er en af de mest populære europæiske øl i NZ, så dem ser jeg også ofte. Lego er selvfølgelig overalt. Pandora smykker er pigerne helt vilde med ligesom i Danmark, så det ser jeg også tit. Så har jeg set nogle få Velux vinduer, og få Ecco sko. Lurpak smør kan du købe i alle supermarkeder, det er godt nok det dyreste, men også verdens bedste.

Når du spørger folk, hvad de ved om Danmark, så ved de nærmeste ingenting. De sammenligner os altid med Tyskland eller et andet skandinavisk land. Mange forstiller sig Danmark er lidt ligesom Østrig med Bjerge og Sne. Når jeg så forklare dem, at Danmark er flad som en pandekage, og et af Danmarks højeste punkter er en bro (Storebæltsbroen) får de et chok, da de næsten ikke kan forstille sig et land uden bakker og bjerge, som der er i NZ. Jeg har også fundet ud af at især mange fra Auckland aldrig har været på Sydøen, da det næsten tager lige så lang tid at flyve til Sydøen som det gør at flyve til Australien.

Oktober har også været min blogs mest besøgte måned, hele 640 gange er den blevet vist! Det er dejligt at se ifølge aktiv med på den. Inden weekenden vil jeg selvfølgelig også lægge et par billeder ind af mit værelse og familie. Så vil jeg også skrive lidt mere om familien.

Til sidst er der bare at sige: The kiwi life is sweet as bro!