Kia ora! - Rotorua og Whaketane

Kia ora tena koutou! Hej på maori

Her er lige et indlæg om de sidste to uger. I de seneste to uger var jeg i Rotorua med to danske Rotary udvekslingsstudenter. I weekenden blev jeg inviteret ned til Whakatane af nogle fra Rotary, og i denne uge startede jeg så i skole.

Rotorua

I Rotorua, bedre kendt som verdens røvhul, da der nogle steder i byen stinker af rådden æg, grundet der er termisk aktivitet i området, bor en anden dansk Rotary udvekslingsstudent, Trine. Mathias også en dansk Rotary udvekslingsstudent, som bor i Auckland, og jeg besluttede så at tage derned, og besøge hende 3 dage i ferien. I de tre dage viste hun os Rotorua, hvilket var helt vildt fedt. Vi prøvede noget kaldet en luge. En luge er hvor man kører op med en lift på en bjergtop, og så sætter man sig ned i vogn ligesom en sæbekassebil, og så kører man ellers bare for fuldt drøn ned gennem alle hårnålesvingene. Det går bare stærkt, men det er helt vildt sjovt! Der er tre baner, begynder, mellem og ekspert. Vi prøvede alle tre! På ekspert banen kørte Mathias galt, og faldt ud af vognen i et helt vildt skarpt sving. Svinget var så skarpt, man ikke kunne se, hvad der var efter det (det var Mathias jo så) Så Trine og jeg hamrede ind i ham ligesom et rigtig harmonika sammenstød, så han bukser flænsede.

Efter lugen tog vi til Wai-O-Tapu(et termisk eventyr land) Det var helt vildt fedt! Der var søer i alle regnbuens farver! Ringenes herre var også filmet der. Du går rundt på en 3 km. lang sti, og så ser du alle de faverige søer, gejsere, boblende mudderpøle, grotter o.s.v. Området var helt syrerealistisk.

Efter det tog Trine os til et sted, som kun de lokale kendte. Stedet var en varm flod, hvor den termiske aktivitet i undergrunden har varmet vandet op til samme temperatur som i en jacuzzi. Dette sted var også helt syrerealistisk, for vi skulle gå gennem en skov ligesom en regnskov, og så kom vi til denne lille flod med vandfaldet, og i floden sad der en rigtig maori med de tatoveringer, man kun ser dem på billeder med.

Efter det var det blevet aften, og så tog Trine og hendes familie os til et slags maori show. Da vi ankom, gik vi igen igennem en regnskov. Mens vi gik igennem den, var der en maori kriger, der fulgte efter os, imens han gemte sig mellem træerne. Så kom vi til en kilde, hvor vi kunne drikke vandet, og lige efter jeg havde drukket vandet, kom der en kano sejlende forbi os med 7 maorier i. De tog os så til deres landsby, hvor der var en masse velkomstceremonier vi skulle igennem, før vi kunne komme ind i selve landsbyen. Mathias min ven blev udnævnt til høvding, så han skulle holde en tale. Efter velkomstceremonien kom vi ind i deres telt, hvor de havde forberedt en hangi, og det var vildt lækkert! En hangi er hvor man vikler maden ind i nogle lange blade, og putter dem oven på nogle varme sten 1 meter under jorden, og så lader man maden ligger der for 3 timer. Resultatet er det mest gennemstegte og lækreste mad du kan forestille dig! Denne oplevelse var helt vildt god, og jeg vil lige sige, det hele var skuespil, men det var stadig sådan livet i NZ var for 100-200 år siden.

Det var hvad jeg oplevede i Rotorua. Efter det tog nogle fra Rotary mig ned til Whakatane, hvor vi tilbragte hele weekenden. I Rotary er der også noget, der hedder flyvende rotarianer, hvilket er for alle i Rotary, der har en flyvemaskine. I min klub er der to (Chris & Phil), der har en flyvemaskine, så jeg fløj derned med dem, og alle de andre flyvende rotarianer. 50 km. ude for Whakatane’s kyst ligger NZ mest aktive maritime vulkan (White island) Vi fløj ud forbi den, og jeg prøvede at styre flyvemaskinen. Jeg gentager: JEG PRØVEDE AT STYRE EN ÆGTE FLYVEMASKINE!!! Vi fløj et par omgange rundt om vulkanen, og det var helt vildt flot, se billederne. Dagen efter sejlede vi så ud til vulkanen. Det er påkrævet at man bære hjelm og gasmaske, når man vandre rundt på vulkanen, så det gjorde vi. Igen var denne oplevelse også helt syrerealistisk. Hvis vinden pludselig skiftede retning, kunne man ikke se noget i et minut pga. alt røgen. Så lugtede der også af æg, og overalt var der boblende mudderpøle. Man uanset hvor man stod, kunne man kigge ud på det klare blå hav. Engang var der en mine på vulkanen, hvor der altid arbejde 13 minearbejder. Nogle af dem arbejdede dere i 8 år. Men pga. vulkanen ofte går i udbrud døde mange. Nogle begik også selvmord, da livet derude var så hårdt. Alt bliver lige så stille nedbrudt derude selv ens hud og tøj.

Jeg er startede i skole igen, men om en måned får jeg 2½ måneds sommerferie, og det er b.la der jeg tager på south island turen. På søndag flytter jeg familie, ud til Lisa, Bruce, Luis og PJ, der bor på nødde farmen. Inden da vil jeg lave noget dansk mad, Frikadeller, kartoffelsalat og koldskål til Barbara, Lucy og Max. Det eneste danske mad de har smagt er øllebrød (Barbara elsker det) og matador mix (hele familien er enige om, at det er dét bedste slik, de har smagt) Foråret er kommet, så solen er begyndt at skinne, så nu er det tid til at gå i shorts, da det ofte er over 20 grader.    

Men nu kan jeg ikke nå at skrive mere. Jeg nyder min tid i NZ fuldt ud, og det er simplehent for fedt, håber i har det godt hjemme i Danmark.