Endelig!

Først vil jeg gerne sig undskyld for at have udskudt det indlæg så meget! Grunden ligger i det er et stort indlæg, og min families internet til tider ikke har virket! Tak for tålmodigheden, og i skal vide det betyder meget for mig, i følger med på bloggen! Indlægget om en kiwi jul kommer 15. januar. Jeg vil dog lige benytte lejligheden til at sige tusind tusind tak for gaverne i Danmark! Nytår vil jeg tilbringe i Whitianga og Hahei, hvor der er gode muligheder for at surfe! Den 13. januar skifter jeg familie. De bor en vej væk fra min familie nu, så det er ikke så galt. Men alt det kommer der mere om den 15. januar

South Island – Turen! - Lige lidt information
Dato: 21 nov–12 dec
Highlights: Milford track & bungee!

Vi er 17 udvekslingsstudenter på turen, fra alle verdens hjørner, Tyskland, Argentina, Canada, Schweiz, Brasilien, Sverige, Østrig, Chile, Finland, Belgium, Frankrig og selvfølelig DANMARK! Under hele turen fulgte 3-6 voksne os. Hver nat boede vi på campingpladser, moteller eller i hytter. Vi skulle selv lave morgen-, middags- og aftensmad, så vi blev delt op i 4 mad hold. Maden kunne man ikke prale af, undtagen de få gange vi spiste ude. Mange gange købte vi derfor vores eget mad. Under det meste af turen blev vi transporteret rundt i bus, og da vi kørte mange timer i bus hverdag, og vi kun var 20 mennesker i en bus til 50, ja så havde vi massere af plads til at brede os ud på. Faktisk i slutning af turen blev vores sovevane at stå op kl. 7, spise morgenmad, sove i bussen indtil vi ankom til destinationen, og så ellers bare være længe oppe. Generelt var der bare gang i den, og fest hele turen igennem! Til hver dag har jeg vedhæftet billeder fra dagen, og da der er lidt over 300 billeder, så lad jer ikke skræmme! Da de 3 uger har været de mest smukke i mit liv, og det er noget jeg aldrig vil glemme!

South island & bungy

Dag 1

Turen startede klokken 9.00 om morgen. Det var en stille og rolig dag, hvor vi kørte ned til Levin, en by tæt på hovedstaden, Wellington. På vej derned stoppede vi ved Huka Falls. Det er et kæmpe vandfald, hvor der hvert sekund falder nok vand ned til at fylde 5 olympiske svømme bassiner! Om aftenen ankom vi så til campingpladsen/hytterne. Da jeg kun kendte 7 af udvekslingsstudenterne før turen, havde jeg masser af tid, til at lære resten af dem at kende på vej derned. 

Dag 2

I dag brugte vi hele dagen inde i Wellington. Dagen startede kl. 7, og kl. 10 ankom vi til Wellington. Vi delte os op i nogle små grupper, og så gik vi ellers rundt og så Wellington. Jeg gik rundt med den højeste tyskere, Enno, jeg nogensinde har set. Kl. 5 skulle vi være tilbage ved hytterne, så vi havde masser af tid. Vi så parlaments bygningen, sporvognen, nationalmuseet, the magic ball og meget meget mere. Der bor lidt under 200.000 i byen, så det er en lille hyggelig by, hvor alt er placeret i centrum, så det er let at komme til. Det blæser næsten også mere i byen ind i Esbjerg!  Senere kom der et andet Rotary distrikt, og spiste aftensmad med os. En mand derfra er ved at lave en film om, hvordan det er at være udvekslingsstudent, så han filmede vores haka, hvilket var temmelig fedt.

Dag 3

I dag startede dagen kl. 4, da vi skulle nå færgen fra Nordøen til Sydøen. Turen tog tre timer, og det var fantastisk at stå oppe på færgen og se forskellene på de to øer. Lige efter vi ankom til Sydøen, skulle vi sejle i kajak i Marlborugh sounds. Det var en to mands kajak, og på enden af båden er der en finne, så den var helt vildt let at styre. Jeg var i samme kajak som Enno, og han var for høj til at sidde bagerst, så det var mig der skulle styre den. Vi sejlede i kajak i 4 timer, i de mest smukke fjorde. Lige pludselig kunne vi se finnen fra en delfin foran os, så vi blev alle helt vildt opstemte. Lidt efter kom der tre mere, og de begyndte alle at hoppe op af vandet foran os. Det var helt syrerealistisk! Efter det ankom vi så til vores hytter in the middle of no where. Faktisk bor der flere mennesker i Auckland ind der gør på hele Sydøen, så nogle steder er totalt ubeboet, hvilket er svært at forstille sig.

Dag 4

Vi har lavet dette system, at hver student skal skrive om en dag på turen. I dag var det min dag, så derfor står det på engelsk.

We got up early at 7.15, then we ate breakfast, cleaned our rooms and we went off in our canoes, from the hut in Marlborough sounds. We canoed for 4 hours. We had some big jelly fish fights, and Yvi and Renny got a jelly in their face. Enno and I had heaps of fun with put the sword up on the canoes so people couldn’t steer their canoe. We travelled along the coast in the beautiful sound, through heaps of jelly fish. When we (Enno and Jakob) tried to get the biggest one we fall in the water, and where in the middle of millions of jelly fish, which were so disgusting. Every time we tried to come up in our canoe we fall in again. We could feel the slime from the jelly fish all over our body’s which were so gross. Even now when we are in the bus, we still smell of it. In the end we came back in our canoe, and then we had to pump water out of the cabine. Even in there were hundreds of jelly fish. After 4 hours rowing we arrived at the harbour in Picton. We were all wet, so we had to get change. After that the bus came and picked us up, and then we drove to Christchurch. On the way to Christchurch we stopped to watch some seals. The weather was really good, as the sun shine the whole day. In Christchurch we lived a cool as place. We lived in a big house with Jacuzzi, and on the camping site you could find a pool and trampoline as well. For dinner we got pizza hot which were so nice. This was definitely the best day so far.

Dag 5

I dag skulle vi se Christchurch. Sydøens største by. Vi besøgte Antarktis centeret, hvilket er det største museum i verden om livet på Antarktis, og det var helt vildt spændene. Vi fik b.la en tur i de køretøjer de bruger dernede. Efter det lod arrangørerne os slippe på fri fod i 4 timer i Christchurch. Vi fandt ud af det er en lille hyggelig by. Vi fulgte egentlig bare strømmen, så vi prøvede helt vildt mange tilfældige ting. Lige fra at få gratis mad fra en tysker i en pølsevogn, til at havne midt i danserum, til at møde en tryllekunstner, til at stå op i toppen af et kirketårn og meget MEGET mere. Efter det tog en af lederne os hjem til hendes fætter som der er i Rotary og bor i Chch. De manglede hvert fald ikke penge, og vi fik den lækreste aftensmad ved dem. Efter det tog vi hjem til campingpladsen, hvor vi så fandt ud af at udvekslingsstudenter fra et andet distrikt også boede der. Så den aften var vi 30 udvekslingsstudenter sammen, hvilket selvfølgelig betød FEST!

Dag 6

I dag skulle vi kører 9 timer i bus fra Christchurch til Dunedin hvilket var en lang tur. Vi stoppede dog ved noget der hedder Moeraki boulders. Det er nogle kæmpe runde sten, der ligger midt på en strand. Man ved ikke hvordan de er havnede der? De kunne være skyllet op fra havet, eller have rullet ned fra klitterne? Eller kom flyvende efter et vulkan udbrud? En ting er hvert fald sikkert, det ser meget specielt ud! Senere på dagen ankom vi så til det sted for vi skulle tilbringe de næste 3 dage! Det var første gang arrangørerne havde stedet i programmet, så vi var meget spændte på at se hvordan det så ud. Der var ikke noget luksuriøst over det overhovedet, og vi syntes egentlig det mindede mere om en koncentrations lejre end en education camp!

Dag 7-8

Vi vandrede begge dage, og de var egentlig tænkt som en forberedelse til Milford track! Dag 7 vandrede vi 6 timer på den mest kedelig vej, og da vejret heller ikke lige var det bedste, ja så var der mange sure miner!  Dag 8 startede vi også med at vandre, og da denne rute var gennem et flottere landskab, begyndte det efterhånden også at gå op for folk, at vi ikke kunne blive ved med at klage over stedet, og det var noget vi bare blev nød til at leve med! Og da vi så sidst på dagen, så pingviner i den vilde natur, ja så var humøret højt blandt alle igen! Sidst på dagen kørte vi nemlig ud til et af sydligste punkter på Sydøen. Det var et meget specielt punkt, da træstammer var blevet forvandlet til klipper, og vi selvfølgelig så pingviner!

Dag 9

I dag forlod vi koncentrations lejren, så alle var i godt humør, og jeg tror ikke det er på programmet næste år! Vi satte kurs mod verdens stejleste gade! Da bussen parkerede for foden af gaden, kom der et sus gennem maven på os. For den var godt nok stejl! Lederne forklarede os at den der først ”besteg” den stejleste gade vandt 10$. Da bare synet af gaden, havde taget pusten af de fleste, lod det mig ikke skræmme! Så jeg startede med at sprinte alt hvad jeg kunne, men allerede halvvejs døde jeg. Alle troede jeg var en klar vinder, men da de så hvordan jeg døde, fik alle pludselig nyt håb, og begyndte at løb op af den! De fleste døde halvvejs ligesom mig, men maskinen fra Schweiz fortsatte hele vejen op, men 10-15 meter før toppen, skete der det samme med ham som os andre, hans batterier gik helt flade! Så så jeg min chance, og efter en ekstrem slutspurt, passerede vi begge mål linjen og tro det eller ej, men på præcis samme tid! Det medførte bare vi ikke kunne snakke de næste 5 min., og det eneste du egentlig havde lyst til var at brække dig! Var det så 10$ værd?, ja det spørg jeg stadig mig selv om J

Efter det tog vi til Dunedin, hvilket er NZ universitets by. Vi tilbragte et par timer derinde, hvilket selvfølgelig også var meget hyggeligt. Derfra skulle vi så ud og kører i et rigtig gammelt tog. Og turen vi skulle ud og kører, skal efter rygterne være en af verdens flotteste turer! Det var den da bestemt også! Vi kørte igennem de stejleste og mest flotte kløfter, fuldt med gule blomster, der matchede toget. Det er lige til et postkort! 

Dag 10-11

De to næste dage skulle vi cykle 89 km. (120 hvis man valgte en ekstra tur, hvilket jeg selvfølgelig gjorde!) Vi cyklede gennem landskaber fra ringens herre, og vi cyklede på en nedlagt jernbane, så vi slap får nogle alt for stejle bakker. Bussen fulgte efter os hele vejen, så vi skulle ikke cykle med bagage, YES! Dog var det stadig får hårdt for et par stykker, så de kørte i bussen, mens vi andre cyklede. Et par gange skulle vi kører igennem nogle lange tunneller, den længste var over 250 meter! Da tunnellerne drejede, og da der ikke var lys derinde, ja så var der nogle massestyrt derinde! Heldigvis var jeg ikke involverede i dem. Egentlig er der ikke så meget mere at sige om de to dage, andet en det var en smuk men også hård cykletur.

Dag 12-15 - Milford track

Nu var det blevet tur til Milford tracken, hvilket klart var et af højdepunkterne!  Da der er et ordsprog der siger, et billede siger mere ind 1000 ord, det må jeg give ret! For uanset hvor meget jeg beskriver den her tur, så fortæller billederne meget mere, så tjek dem ud! En ting kan jeg hvert fald sige, jeg har aldrig set noget så smukt som de tre dage! At vandre milford tracken, er noget man bare SKAL, før man dør. Turen er på 54 km. fordelt over 4 dage! Turen starter/slutter med at man bliver sejlet til tracken. Man sover i hytter hvor der er en madras, toilet, og læ for alle SANDFLUERNE! Der er ikke varmt vand eller brusere, og alt mad og tøj skal man selv slæbe med sig. Der er ingengang skraldespande, så hvad man bringer ind, skal man også bringe ud, det eneste man efterlader, er fodspor. Hvis man vil have et bad, kan man bade i floderne. Det skal lige siges at vandet er 10 grader varmt. Vandet er så klart, at selvom det kun ser ud til at det er 0.5 meter så er det faktisk 2 meter dybt eller dybere! Da vandet er kildevand, så kan man også drikke det uden problemer! Derfor behøves man ikke at bringe vand med på turen, da du bare fylder din drikkedunk op i alle vandfaldene eller floderne, hvilket ikke er svært at finde! 


På dag 3 skulle vi over det højeste punkt på turen (MacKinnon pass som er over 1000 meter!) Dagen inden havde vi gået op af hele dagen, så vi var i 600 meters højde, så da næste dag startede, skulle vi kun gå 400 meter, hvilket er lettere sagt ind gjort! Det var 2 timers vandring, næsten lodret op af! Men det var det hver! For da vi kom op på toppen, havde vi den mest fantastiske udsigt. Vi tilbragte 2 timer på toppen, men det føltes som det halve! Ingen vil forlade toppen, da du næsten følte at du sad på toppen af verden! Især når du kunne sætte dig på en sten, og så ellers kigge 1 km. lodret ned! Men langt om længe begyndte ned stigningen. Efter 4 timers vandring ned af, kom vi til NZ højeste vandfald, verdens 7. højeste! Over 500 meter højt! At vi så kunne gå bag det var jo bare endnu mere fabelagtig! Der havde længe været en diskussion, om vi skulle bære regnfrakke eller ej, men i sidste ende endte det med, at kun de voksne bar regnfrakke, hvilket var en dum idé, får de blev våde uanset hvad. At gå bag det var jo selvfølgelig koldt, men også utroligt at kunne mærke kræfterne fra faldet, får det gav sådan et sus i maven hele tiden! Efter det skulle vi kun vandre en dag mere, som var et helt vildt fladt stykke, og så blev vi samlede op med båd igen fra sandfly point! Navnet lyver ikke, du kunne ikke stå stille bare et sekund før 100 sandfluer sad på dig! Den eneste måde man kunne undgå dem, var at bevæge sig hele tiden, eller søge ly i den special designede sandflue hytte!

Dag 16

Efter vi var blevet samlet op fra sandfly point, sejlede en lille båd os til en havn, hvorfra vi gik ombord på Milford wanderer. På den store båd skulle vi tilbringe natten, mens den tog os igennem Milford Sound, hvilket minder meget om de norske fjorde! Ombord kunne man få et lige så langt og varmt bad, som man vil have! Da pigerne allerede havde kapret bruserne, næsten inden vi kom ombord, ja så beslutte vi drenge os for at ro i kajak, lige så snart vi var kommet ind i Milford Sound! Efter en halvtime var i fjorden, og på det tidspunkt havde pigerne kun fået tændt for bruserne! Anyway, det var en skøn sejltur i kanoerne, i den total lydløse fjord! Efter det begyndte vi at hoppe ud fra båden, og vi startede en lille konkurrence, om hvem der kunne hoppe i flest gange! Efter 10 gange blev jeg nød til at stoppe, ellers ville jeg få forfrysninger, og jeg tror vinderen blev Enno med 12 gange? Efter det fik vi et dejligt varmt bad. Vi fik også en rigtig god aftensmad, men næsten alt mad smagte godt, da vi havde levet/sultet 4 dage på pulver mad. Efter det tilbragte vi aftenen på at hygge og spille spil, og nyde den formidable udsigt!

Dag 17 - South Island best day

Igen var det min tur til at skrive om dagen, så derfor står det igen på engelsk.

Today we still smell like Jelly fish, and Yvi still has a broken heart. We woke independent from each other because we were doing different activities (bungee & skydiving). 13 did bungee, and 6 of them did the trilogy (3 bungee’s) All of us started with the Kawarau Bridge (43 m) We did it all, but some were more scared than others. After that 7 of us did the Nevis (134m – NZ highest) This was much more scarry as the jump were over 3 times higher than the bridge jump. But again everybody did it.  After that we were supposed to do the Ledge (46 m) but it broke down just when it was our turn, so we couldn’t do it, which were really sad. 


The rest Kirsten, Solene, Oriane and Enno did sky diving. It was an amazing feeling to jump out of a plane, and a random women vormitted after sky diving. After the awesome activities, we went home to the motel. At the motel everybody shared their stories and showed their photos for the day. After that some went to the Ludge or to the beach. For dinner we got the best dinner in the world. We went up to the beautiful Skyline restaurant, where we could have a look over Queenstown! It was pretty beautiful. For dinner we got meat, potatoes, fish, salat, soup, mussel, pumpkin, chicken, crabs, bread, bbq sauce, tomato sauce, and much much much much much more. For drink we got the best water that Robin of course spill at the table. The dessert was amazing... HOKEY POKEY! For the first time in a couple of days Solene didn’t get lost. 

Dag 18

I dag havde vi en lang bus tur foran os igen, dog stoppede vi ved Puzzling world. Det er et museum hvor alle ting har de mærkeligste vinkler, og hvor der er en labyrint der tager mindst 4 timer at gennemfører! Mere er der egentlig ikke at sige ind kik billederne igennem. 

Dag 19

I dag ankom vi NZ højeste bjerg (Mount Cook 3754 m) Får foden ligger en gletsjer (fox gletsjer), så i dag gik med gletsjer vandring. Igen var det rigtig flot at sejle rundt mellem alle isbjergene. Som i kan se på nogle er billederne er der nogle helt blå søger, som går i ét med himlen! Fordi vandet har den blå farve er fordi, der engang har ligget en gletsjer der, men som nu er smeltet, og derfor har den efterladt dette blå kemikalie. Du kan dog stadig bade i det, og det er faktisk forholdsvis varmt.

Dag 20-21

Gik bare med at køre i bus hjem, og sige farvel til hinanden!

Til sidst er der bare at sige tak for at i gad og læse om min eventyrlige tur til Sydøen!