!!!

Kia ora
Her på bloggen kan i læse om mit fantastiske år i New Zealand som udvekslingsstudent

onsdag den 29. december 2010

Dag 12-15 - Milford track

Nu var det blevet tur til Milford tracken, hvilket klart var et af højdepunkterne!  Da der er et ordsprog der siger, et billede siger mere ind 1000 ord, det må jeg give ret! For uanset hvor meget jeg beskriver den her tur, så fortæller billederne meget mere, så tjek dem ud! En ting kan jeg hvert fald sige, jeg har aldrig set noget så smukt som de tre dage! At vandre milford tracken, er noget man bare SKAL, før man dør. Turen er på 54 km. fordelt over 4 dage! Turen starter/slutter med at man bliver sejlet til tracken. Man sover i hytter hvor der er en madras, toilet, og læ for alle SANDFLUERNE! Der er ikke varmt vand eller brusere, og alt mad og tøj skal man selv slæbe med sig. Der er ingengang skraldespande, så hvad man bringer ind, skal man også bringe ud, det eneste man efterlader, er fodspor. Hvis man vil have et bad, kan man bade i floderne. Det skal lige siges at vandet er 10 grader varmt. Vandet er så klart, at selvom det kun ser ud til at det er 0.5 meter så er det faktisk 2 meter dybt eller dybere! Da vandet er kildevand, så kan man også drikke det uden problemer! Derfor behøves man ikke at bringe vand med på turen, da du bare fylder din drikkedunk op i alle vandfaldene eller floderne, hvilket ikke er svært at finde! 


På dag 3 skulle vi over det højeste punkt på turen (MacKinnon pass som er over 1000 meter!) Dagen inden havde vi gået op af hele dagen, så vi var i 600 meters højde, så da næste dag startede, skulle vi kun gå 400 meter, hvilket er lettere sagt ind gjort! Det var 2 timers vandring, næsten lodret op af! Men det var det hver! For da vi kom op på toppen, havde vi den mest fantastiske udsigt. Vi tilbragte 2 timer på toppen, men det føltes som det halve! Ingen vil forlade toppen, da du næsten følte at du sad på toppen af verden! Især når du kunne sætte dig på en sten, og så ellers kigge 1 km. lodret ned! Men langt om længe begyndte ned stigningen. Efter 4 timers vandring ned af, kom vi til NZ højeste vandfald, verdens 7. højeste! Over 500 meter højt! At vi så kunne gå bag det var jo bare endnu mere fabelagtig! Der havde længe været en diskussion, om vi skulle bære regnfrakke eller ej, men i sidste ende endte det med, at kun de voksne bar regnfrakke, hvilket var en dum idé, får de blev våde uanset hvad. At gå bag det var jo selvfølgelig koldt, men også utroligt at kunne mærke kræfterne fra faldet, får det gav sådan et sus i maven hele tiden! Efter det skulle vi kun vandre en dag mere, som var et helt vildt fladt stykke, og så blev vi samlede op med båd igen fra sandfly point! Navnet lyver ikke, du kunne ikke stå stille bare et sekund før 100 sandfluer sad på dig! Den eneste måde man kunne undgå dem, var at bevæge sig hele tiden, eller søge ly i den special designede sandflue hytte!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar