Dag 9

I dag forlod vi koncentrations lejren, så alle var i godt humør, og jeg tror ikke det er på programmet næste år! Vi satte kurs mod verdens stejleste gade! Da bussen parkerede for foden af gaden, kom der et sus gennem maven på os. For den var godt nok stejl! Lederne forklarede os at den der først ”besteg” den stejleste gade vandt 10$. Da bare synet af gaden, havde taget pusten af de fleste, lod det mig ikke skræmme! Så jeg startede med at sprinte alt hvad jeg kunne, men allerede halvvejs døde jeg. Alle troede jeg var en klar vinder, men da de så hvordan jeg døde, fik alle pludselig nyt håb, og begyndte at løb op af den! De fleste døde halvvejs ligesom mig, men maskinen fra Schweiz fortsatte hele vejen op, men 10-15 meter før toppen, skete der det samme med ham som os andre, hans batterier gik helt flade! Så så jeg min chance, og efter en ekstrem slutspurt, passerede vi begge mål linjen og tro det eller ej, men på præcis samme tid! Det medførte bare vi ikke kunne snakke de næste 5 min., og det eneste du egentlig havde lyst til var at brække dig! Var det så 10$ værd?, ja det spørg jeg stadig mig selv om J

Efter det tog vi til Dunedin, hvilket er NZ universitets by. Vi tilbragte et par timer derinde, hvilket selvfølgelig også var meget hyggeligt. Derfra skulle vi så ud og kører i et rigtig gammelt tog. Og turen vi skulle ud og kører, skal efter rygterne være en af verdens flotteste turer! Det var den da bestemt også! Vi kørte igennem de stejleste og mest flotte kløfter, fuldt med gule blomster, der matchede toget. Det er lige til et postkort!